Faksevej 4, DK-4720 Præstø

Nystedet

Nystedet drives til dagligt af Laila, der købte stedet sammen med Morten i oktober 2023.

Fra Middelhavet til Præstø Fjord

Ønsket om både at have et hjem, og et sted at samle mennesker, er nu blevet til virkelighed.

Efter to års rejse og sejlads med vores båd fra Køge havn, ned langs Europas kyst til Middelhavet, har vi nu fundet vores hjem her i Præstø Fjord.

Nystedet er tiltænkt som et sted, hvor der er rum til fordybelse, udvikling og kreativitet.

Vi ønsker, at vores gæster føler sig velkomne, og at der er plads – både fysisk og mentalt – til udfoldelse af lige det, man ønsker.

Den danske natur og bæredygtighed

Vi stræber efter at drive stedet så bæredygtigt som muligt, og vil gerne give en hånd, til den trængte danske natur.

For eksempel har vi en vision om, at omdanne circa halvdelen af de godt 7 hektar landbrugsjord til natur, og i foråret 2024 etablerede vi læhegn under ordningen ”Plant for vildtet”.

Den resterende jord vil blive brugt til økologisk dyrkning af blandt andet æbler, pærer, bær mm.

IMG_9062
IMG_8211

Nydelse i naturen

Vi ser mange muligheder for Nystedet, og udover bålpladsen vil vi gerne kunne tilbyde gæsterne mulighed for en tur i sauna med udsigt til skoven, en dukkert i vildmarksbad og muligheden for at lave mad udendørs.

Oplevelser tæt på

Med kun en times kørsel til København, 20 minutter til Vordingborg og Næstved og 50 minutter til Møns Klint kan du nemt udforske hovedstaden, de små byer på Sydsjælland eller Møns smukke natur i bil.

Anmeldelser

Hør hvad vores gæster siger til at bo hos os. 

4,3 ud af 5 | 10 anmeldelser