Faksevej 4, DK-4720 Præstø

Skriveterapi, der forandrer

Skriv dig til et bedre liv – med eller uden skriveerfaring. Der er ting i livet, som sætter sig fast. Oplevelser, følelser eller historier, der bliver ved med at trække opmærksomhed – også længe efter, at de burde have lagt sig.

Dato

8. - 10. maj 2026

Tidspunkt

Fredag kl. 13:30
Søndag kl. 14:30

Pris

kr. 6.700

skriveterapi, der forandrer

Skriv dig til et bedre liv

“Der er ting i livet, som sætter sig fast. Oplevelser, følelser eller historier, der bliver ved med at trække opmærksomhed – også længe efter, at de burde have lagt sig. Måske mærker du det som uro, træthed, fastlåste mønstre eller en fornemmelse af, at noget hele tiden ligger i baggrunden og fylder.

Skriveterapi hjælper dig med at skabe afstand. Ikke ved at fortrænge det svære, men ved at tage magten fra det. Når oplevelser får form og ord, bliver følelserne lettere at bære – og der opstår mere luft til det, der også vil have plads i dit liv.

Jeg arbejder med skriveterapi, fordi skrivning kan skabe afstand. Det, der før sad fast i kroppen eller tankerne, kan flyttes ud på papiret – hvor det mister sin magt og bliver til noget, du kan se på udefra. Det giver overblik, ro og plads til nye valg.

Mange deltagere kommer med en fornemmelse af at være kørt fast – mentalt, følelsesmæssigt eller kreativt.
Som en tidligere deltager beskrev det:

“Fiskekrogene, der sad fast i gamle mønstre og historier, er ved at løsne sig for alvor.”
– Rikke Møller

Kurset er for dig, der vil bruge skrivningen som et redskab til at forstå dig selv bedre, give slip på det, der tynger, og skabe mere plads og bevægelse indefra.”

Om skriveterapien og forløbet

“Skriveterapi handler ikke om at skrive pænt eller rigtigt. Det handler om at skrive ærligt.
På kurset arbejder vi med konkrete, guidede øvelser, der hjælper dig med at kommunikere direkte med dine følelser og tanker – også dem, der har kørt i tomgang længe.

Øvelse for øvelse lærer du at sætte ord på det, der har været gemt væk af skam, frygt eller tavshed. Du får mulighed for at skabe afstand til svære erfaringer, så de bliver til historier, du kan forholde dig til – i stedet for at definere, hvem du er.

“Gennem skrivning og samtale smuldrede min forældede skam.”
– Rita Lindegaard

Du behøver ingen skriveerfaring. Dine tekster bliver ikke vurderet, medmindre du selv beder om feedback. Du deler kun det, du ønsker – og tavshedspligt er en selvfølge.”

Trygge rammer og personlig støtte

“Forløbet foregår i en lille gruppe på maks. otte deltagere.
Inden kursus start får du en personlig online- eller telefonsamtale med mig, hvor vi taler om dine temaer og forventninger. Kurset afsluttes med en individuel samtale på sidste dag, hvor jeg guider dig i dit videre skrivearbejde og modtager din feedback.

“Camilla har en formidable evne til at se os og møde os, præcis hvor vi er.”
– Natalina Gabriel

Hvis du er i akut krise, har en svær depression, er psykotisk eller meget psykisk sårbar, er kurset ikke for dig. Jeg passer godt på mine kursister – og de skal også kunne tage vare på sig selv.”

Krop, nervesystem og integration

“Skrivningen understøttes af kroppen. Derfor indgår der i forløbet både yin yoga og saunagus med isbad.

Yin yoga undervises af Lene Tissot Koch, certificeret yin yoga-lærer fra Sattva Yoga. Yin yoga er en blid, meditativ yogaform, der arbejder med bindevæv og nervesystem og hjælper med at sænke tempoet, skabe ro og integrere de indsigter, der opstår i skriveprocessen.

Derudover giver værterne på Nystedet os en times saunagus med mulighed for isbad.”

“Jeg har fået så meget med hjem – både værktøjer og nye indsigter. Ordene flyder friere.”
– Helene Hjort Knudsen

Det får du:

  • To 1:1 samtaler

  • Ca. 12 timers undervisning, inkl. personlige øvelser lavet kun til dig

  • To overnatninger i enkelt- eller dobbeltværelse

  • Alle måltider

  • Yin-yoga session

  • Saunagus med isbad

Camilla Karlslund

Uddrag fra Camilla's hjemmeside

“I en verden, hvor meget kan føles utrygt – både udenfor og indeni – har vi brug for et sted, hvor det er trygt at være ærlig. Skriveterapi og samtaler giver dig plads til at finde ro, mening og din egen stemme midt i kaos og kontroltab.

Min tilgang er enkel og ærlig: Jeg hverken kan eller skal redde dig. Uanset hvad du har gennemlevet, er det dig, der bærer nøglen. Men jeg kan støtte dig med min indsigt og nærvær og lære dig at bruge skriveterapi, så du altid har hjælp lige ved hånden. Også når du er alene.

Mit arbejde er at skabe det rum, hvor den proces kan begynde og min drøm er, at hjælpe så mange som muligt med at hjælpe dem selv.

Jeg er uddannet narrativ coach og journalist og har mere end 30 års erfaring i formidling og historiefortælling. Øvelserne i min undervisning bygger på danske og internationale undersøgelser og forskning i skrivning som terapeutisk og kreativt redskab.”

DET PRAKTISKE

PRIS OG TILMELDING

  • Adresse: Nystedet, Faksevej 4, 4720 Præstø

  • Små hold – maks. 8 deltagere

  • Delte badeværelser

 

Enkeltværelse: 6.700 kr. inkl. moms

Spar 1.400 kr.:
Hvis I er to der booker sammen og deler værelse, er prisen 6.000 kr. inkl. moms pr. person.

I skal skrive til Camilla på mail@camillakarlslund.dk i stedet for at booke på hendes hjemmeside.

Nystedet – rammer for fordybelse

Kurset afholdes på Nystedet, smukt beliggende direkte op til Faksinge Skov, kun 2,5 km fra Præstø.
Går du gennem skoven, når du Even Sø, kendt for sit rige fugleliv og ynglende havørne.

Nystedet tilbyder enkle, rolige rammer, der understøtter fordybelse, stilhed og nærvær – uden unødige forstyrrelser. Vi skriver sammen eller hver for sig, der er mange kroge både ude og inde, så du altid kan finde ro og plads omkring dig

PROGRAM

FREDAG, 8.maj

13.30 – 14.00 Ankomst

14.00 – 18.00 Undervisning (med pauser)

18.30 – 19.30 Middag

20.00 – 21.00 Saunagus

 

LØRDAG, 9. maj

07.30 – 08.30 Morgenmad

09.00 – 12.00 Undervisning (med pauser)

12.00 – 13.00 Frokost

13.00 – 18.00 Undervisning (med pauser) inkl. Yin yoga session

18.30 – 19.30 Middag

 

SØNDAG, 10. maj

07.30 – 08.30 Morgenmad

09.00 – 12.00 Undervisning og 1:1 samtaler med Camilla

12.00 – 12.30 Frokost

12.30 – 14.00 Undervisning og 1:1 samtaler med Camilla

14.00 – 14.30 Farvelkaffe og afrunding

Se også vores andre aktiviteter

YOGA-WEEKEND med Diana Due

En weekend til ro, nærvær og bevægelse.
Denne yogaweekend inviterer DUEYOGA dig til to dage med bevægelse, åndedræt og fordybelse. Lørdag den 18. apr. 2026, 09.00 – 19. apr. 2026, 16.00

Læs mere her →